CSR er vigtig for ODENSE GROUP
Miljøbevidsthed er en svær størrelse at kvantificere. Men det afholder os ikke fra at arbejde aktivt med det hver eneste dag i ODENSE GROUP.
Det gør vi helt konkret inden for 4 områder:
- Fødevare- og produktsikkerhed
- Indkøb
- Hensyn til miljøet
- Omtanke for mennesker og samfund
Her kan du læse om vores handlingsplan for klimasyn.
Læs om vores medlemskab af VANA (Virksomhedernes Ansvarlige Netværk for Affald).
Odense Marcipan er desuden medlem af Virksomhedsberedskabet bestående af private og handlekraftige virksomheder, der er med til at bidrage til det samlede danske beredskab og sikre en robust indsats i tilfælde af krisesituationer.
ODENSE GROUP
Fødevare- og produktsikkerhed
Vi sætter en ære i at levere produkter med høj og ensartet kvalitet. Fødevaresikkerheden er forankret i koncernens egen standard, Orklas OFSS, kombineret med et IFS-certificeret kvalitetsstyringssystem, der dækker alle væsentlige led i produktionen.
For at sikre den høje standard arbejder vi systematisk med:
- Vi anvender kun kvalitetsgodkendte råvarer
- Ensartede og sikre produktionsprocesser
- Løbende kvalitetskontrol gennem hele processen
- Kontrol af både råvarer og færdigvarer i egne samt eksterne laboratorier
- Test af blandt andet smag, funktionalitet og farve
Vi stiller de samme strenge krav til kvalitet og fødevaresikkerhed på alle vores produktionssteder og arbejder hver eneste dag målrettet med fødevaresikkerhed gennem hele værdikæden, fra dyrkning af råvarer til produkterne lander hos vores kunder.
Se vores kontrolrapport.