Odense Gruppe logo 2021

Bæredygtighed er vigtig for Odense Gruppen

Vi vil tage vores del af ansvaret og bidrage til at løse de globale og lokale udfordringer med hensyn til sundhed og bæredygtighed. Det gør vi helt konkret inden for 5 områder:

  • Sundhed og ernæring
  • Fødevaresikkerhed
  • Indkøb
  • Miljø
  • Mennesker og samfund

Vores holdning

"Vi tager ansvar for, hvordan vi som virksomhed påvirker samfundet omkring os, og vil gerne bidrage til en mere bæredygtig fremtid gennem produktudvikling og løbende forbedringer. Vores principper er baseret på respekt for mennesker og miljø og muligheden for at skabe værdi for os selv og samfundet omkring os. Vi er ydmyge over for opgaven og har den indstilling, at vi aldrig bliver færdige, men altid kan gøre det bedre."

Bæchs Conditori

Sundhed og ernæring

Selvom vores produkter handler mere om ren nydelse end sundhed, tager vi ansvar for at udvikle produkter, som bidrager til sundere alternativer.

Det sker bl.a. gennem udvikling af helt nye produkter eller sundere alternativer i de produktkategorier, som vi arbejder med. Vi  inspirere også forbrugerne til sundere alternativer her på hjemmesiden.

God information er en forudsætning for at kunne tage bevidste valg i butikken. Derfor beskæftiger vi os med at gøre det nemt at se, hvad vores produkter indeholder ved hjælp af tydelig produktinformation.

Fødevaresikkerhed

Vores ambition er at være på niveau med de bedste virksomheder i verden inden for fødevaresikkerhed, og vi arbejder hver eneste dag med at sikre fødevaresikkerhed gennem hele værdikæden, fra dyrkning af råvarerne til produktet havner på butikshylden.

Vi følger dels koncernens egen standard for fødevaresikkerhed, Orklas OFSS, og dels internationale certificeringsordninger inden for fødevarer som BRC og IFS.

For hver eneste råvare og emballage, vi anvender, laves en risikovurdering og kontrol, både af produktet og den virksomhed, der fremstiller det. Vores leverandører udvælges på baggrund af Orklas leverandør-godkendelsessystem. Alle oplysninger om råvarer og emballage kontrolleres af vores kvalitetsafdeling, før de bliver endelig godkendt.

Messebanner 2022

Indkøb

Vi tilstræber, at vigtige landbrugsprodukter, animalske produkter og emballager skal være bæredygtigt produceret.

Vi er RSPO (Rountable on Sustainable Palm Oil) certificeret  og bruger udelukkende bæredygtig palmeolie i vores produkter. Med RSPO-certificeringen støtter vi samtidig bæredygtig og gennemsigtig produktion af palmeolie gennem hele forsyningskæden.

Vi bruger ikke æg fra burhøns hos Odense Gruppen.

Vi sikrer, at vores leverandører håndterer sociale og miljømæssige udfordringer, således at vi kan forhindre børne- og tvangsarbejde samt overholde alle krav til menneskerettigheder, arbejdsforhold, miljø og antikorruption.

Miljø

Vi arbejder målrettet på at mindske CO2 udslip og reducere fødevarespild, vand- og energiforbrug.

Vi køber udelukkende GoO (Guarantees of Origin) elektricitet. Vi kan derfor dokumentere, at al elektricitet i Odense Gruppen er baseret på vedvarende energi (vandkraft) og dermed er CO2-reducerende.

Vi har etableret genindvinding af varme i dele af fabrikken og gennemført tiltag, der udnytter råvarerne bedre og reducerer spild af mandler, kerner samt produktspild i fabrikken. Råvarer, som vi ikke kan genanvende selv, bliver solgt til dyrefoder.

Bæchs Conditori

Mennesker og samfund

Vi arbejder for at skabe gode, trygge arbejdspladser karakteriseret ved respekt og omtanke, lige muligheder, medarbejderudvikling og -involvering. Det er også vigtigt for os at bygge en stærk kultur, hvor medarbejderne respekterer de fælles retningslinjer og engagerer sig i at være en del af en bæredygtig virksomhed.

Vi har årlige medarbejdersamtaler med alle ansatte, og vi er i gang med at implementere en certificeret standard for OEHSS
(Orklas miljø-, sundheds- og sikkerhedsstandard) på vores fabrikker.

Vi har etableret grupper af sundhedsambassadører, som arbejder for at fremme sundhed og trivsel, og vi har et klart mål om at sikre lavt sygefravær og ingen ulykker.